torsdag den 20. december 2012

Hård dag!

ADVARSEL!: Dette indlæg bliver med garanti ekstremt personligt, og det er mindst lige så meget for, at jeg kan komme af med nogle følelser..

I dag var dagen, hvor grundforløberne stoppede. De skønne mennesker, som jeg nu har boet under samme tag med siden sommerferien, og nogle af dem var blandt mine absolutte bedste venner. Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan en hverdag skal hænge sammen og blive spændende og sjov. Grundforløberne satte gang i tingene, lavede ballade og sjov med folk - og nu er de væk. 
Jeg har siddet og grædt uafbrudt i over en time, og mens jeg skriver dette, presser tårerne på igen. Det har været en af de absolut hårdeste dage, som jeg nogensinde har været ude for, og jeg frygter nu endnu mere, når vi alle stopper på Tronsø.
Heldigvis, så skal jeg se et par stykker af dem til nytår, hvor vi skal party hard hele natten, of course! Jeg glæder mig mere end nogensinde til nytår. 

Nå, imorgen har vi juleafslutning med forældrene, og så står den ellers på 3-4 timer i bil, på vej hjem til sjælland. Inden da skal vi hygge for groft, os på skolen, og så skal jeg over og hygge med Monty - hesten, og det bliver også super fint.
Så, et lille smil herfra, og så dør vi forhåbentligt ikke imorgen, når jorden går under ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar